Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ behandlingsmetode, der bygger på teorien om, at alle kroppens organer og systemer afspejles i bestemte zoner på fødder, hænder og ører. Ved at stimulere disse zoner gennem tryk og massage kan en zoneterapeut påvirke organerne, forbedre energiflowet og herved fremme kroppens naturlige udrensnings- og helingsprocesser. Zoneterapi arbejder på kroppens energibaner (meridianer) ligesom akupunktur, og anvendes ofte til at lindre stress og smerter og til at forbedre det generelle velvære.

Behandlingen indledes med en kort samtale om dine symptomer og baggrunden for ønsket om zoneterapi, så jeg bedst muligt kan lave en behandlingsplan, der passer til netop dig. Derfor sætter jeg også ekstra tid af den første gang, du kommer i klinikken. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt, så alt hvad du fortæller, bliver imellem os. Der skal som regel mere end en enkelt behandling til for at afhjælpe symptomerne, men dette kan være meget individuelt.

Zoneterapi kan f.eks. hjælpe på disse områder:

  • Lindrer stress og spændinger: Zoneterapi kan bidrage til at reducere stress, berolige nervesystemet og give ro og afslapning i kroppen.
  • Støtter immunsystemet: Stimulering af zoner kan styrke kroppens immunforsvar og dermed bidrage til bedre modstandsdygtighed over for sygdomme.
  • Forbedrer blodcirkulationen: Zoneterapi kan øge blodgennemstrømningen og iltning af kropens celler, og kan derved lette symptomer som ødem og dårligt kredsløb.
  • Smertelindring: Zoneterapi kan medvirke til at mindske smerter i kroppen, fx i ryg, nakke og hoved.
  • Regulerer fordøjelsen: Kan hjælpe på fordøjelsesproblemer som oppustethed, forstoppelse eller kroniske tarmsygdomme.
  • Hormonel ubalance: Zoneterapi kan hjælpe med at regulere hormonelle ubalancer, f.eks. ved fertilitetsproblemer og overgangsalder.
  • Fremmer søvn: Kan bidrage til at reducere søvnløshed og forbedre søvnkvaliteten.
  • Styrker kroppens naturlige heling: Zoneterapi kan stimulere kroppens selvhelende mekanismer og bringe flow og balance i kroppen.

Efter behandlingen vil du ofte føle dig træt og afslappet, men du kan måske også mærke symptomer som hovedpine, let kvalme, ændringer i fordøjelsen og måske også en midlertidig opblussen af gamle “skavanker”, som er blevet påvirket under behandlingen. Det er alt sammen tegn på, at behandlingen har sat gang i en udrensning i kroppen. Det er derfor vigtigt, at du de første par dage efter behandlingen sørger for at drikke rigeligt med vand.



Ved Annette Simling Kristensen
Mail: info@dinflowzone.dk – SMS: 21 26 42 53

CVR Nr.: 45355624

Kornvænget 135, 3600 Frederikssund